- 12. etage, fire værelser, helt særlig arkitektur, 38 m2 altaner, tæt på det hele
Denne top-of-the-line penthouse uden bopælspligt på Amerika Plads udgør den perfekte ramme for udenlandsdanskeren, parret der søger feriebolig i København eller for den mindre familie, der elsker alt det bedste ved havnen og hovedstaden.
Den 160 m2 store lejlighed med i alt 38 m2 altan ligger i 12. sals højde på toppen af Amerika Have, der er skabt af Vilhelm Lauritzens Tegnestue i 2017. Ejendommen, der er tegnet med inspiration fra Nordhavns klassiske pakhuse og industribygninger fremstår i varme mørkbrændte tegl med store vinduespartier og smukt afrundede altaner.
Overalt i lejligheden er der panoramaudsigt over hovedstaden. Mod øst står solen op over Øresund og Langelinie, mod vest inviterer Østerbros livlige gader og pladser inden for, mod nord knejser Nordhavns nye skyline hvor man kan skimte det smukke og rolige Skovshoved i baggrunden, og mod syd finder du Kastellet og Frederiksstaden inden for nærmeste rækkevidde.
Boligen er distinkt disponeret med stort køkkenalrum og opholdsstue i et. Her vælter lyset og hovedstadens mange ansigter ind. Hanstholm-køkkenet er indrettet med lyse elementer, køkkenø med stålbordplade, Gaggenau ovn, Bora kogeplade med indbygget emhætte, resten af de hårde hvidevarer er Miele. Boligens to badeværelser – det ene med vaskesøjle – fremstår i et kirurgisk skarpt udtryk med hvide vægge og elementer samt smukke sandsten. I de tre værelser er der store vinduespartier, og hvor du ligesom i resten af boligen har smukke egeplanker med gulvvarme for dine fødder.
Med base i den arkitektonisk set unikke Amerika Have får du ikke bare masser af bekvemmelighed og udsigt; du får også mulighed for at leve det aktive liv ved Københavns Havn med havnebad tæt på, spadsere- og løbeture ved Kastellet.



Fakta
Shortcuts
Registrering Af InteresseAmerika Plads 23, 12. TV.
Do you have questions about the property or would you like to schedule a viewing? Please fill out the form below, and we will get back to you as soon as possible.
København Showroom, Danmark

Fantastic Frank Copenhagen er en del af et internationalt ejendomsbrand, der kuraterer design-drevne boliger i nogle af verdens mest eftertragtede destinationer. Fra Københavns klassiske bykvarterer til de rolige kyststrækninger i Nordsjælland og videre ud langs Øresund, præsenterer vi hjem, der er defineret af arkitektur, karakter og stil. Med en kærlighed til godt design og personlig service forbinder vi mennesker med rum, der virkelig resonerer med dem.


